Forfatter: | Kategori: Logistik og teknik |

Nogle store amerikanske vognmænd I USA er begyndt at implementere en ny metode for at forebygge ulykker og undgå at de selv og deres chauffører holdes ansvarlige i tilfælde, hvor skylden ikke var deres: Videokameraer som filmer chaufførerne og vejen og som under optagelsen viser tid og sted via GPS.

IMG_2065_450x300

Denne form for såkaldt chauffør risk management systemer sørger for at kameraer optager hele tiden. Et kamera peger mod førerhuset, men et andet optager fremad. Ikke al data sendes til lastbilens vognmand, men når en “farlig situation” opstår, som f.eks. et hurtigt sporskifte, pludselig acceleration eller opbremsning samt kørsel overfor rødt, sendes korte klip til hovedkvarteret. Klippene viser, hvad der skete både før og efter situationen.

Dette tiltag kræver chaufførernes accept, og selvom konceptet minder om flådestyring, så ser chaufførerne kameraoptagelse som forstyrrelse af privatlivets fred. En chauffør udtalte i forbindelse med diskussion om tiltaget, at han ”hellere ville køre nøgen, så vognmanden havde noget at se på”.

En video fra SmartDrive viser, hvad vognmændene får tilsendt af info, når klippene er sendt samt viser en chauffør, som er nødt til at bremse op for at undgå at kollidere med andre.

Kilde: http://www.overdriveonline.com