Forfatter: | Kategori: Transport |

Igen og igen spærres Euro-tunnelen, og på begge sider af kanalen sidder lastbilerne fast i kilometerlange køer. Speditioner og vognmænd taber penge for hvert minut i bilkøen, og firmaer og virksomheder venter forgæves på varer.

_NIK6410_450x300px

 

Disse dage er vejgodsbranchen i UK nødt til at være ”opfindsomme” og finde alternative ruter, når turen går til fastlandet. Flytningekrisen ved Calais/Dover varer ved, og transportvirksomhedernes kunder har svært få deres varer til fastlandet, og da landene i EU er den største aftager af britiske produkter. Og oven i det hele er der også situationen med flytningenes beskadigelse af varerne og køretøjerne.

Især færgerederierne og luftfragtbranchen mærker påvirkningerne af problemerne på landjorden, men for deres vedkommende positivt. Lastbilerne tager turen over kanalen med færgen, mens andre speditioner flytter gods og varer over på fly i forsøget på at overholde deres del af supply chain på trods af problemerne mellem Calais/Dover.

Millionsvære tab

Tabet af omsætning løber op i flere millioner britiske pund, ifølge et studie fra forbundet Freight Transport Association. De angiver at branchen pr. dag taber 750.000 britiske pund, hvilket svarer til over 7,6 mio. danske kr. Det totalte tab løber op i 250 mio. britiske pund, dvs. over 2,5 milliarder danske kr.!

Pr. år kører der fra UK ca. 2,5 millioner lastbiler i retningen af fastlandet, som transporterer gods og varer til en værdi af ca. 200 milliarder pund, ifølge Road Haulage Association. Næsten 7000 lastbiler har været „fanget“ på den engelske side af kanalen. Det har bl.a. betydet, at produktionsvirksomheder har været nødt til at indstille produktionen, og selv fiskeindustrien er også påvirket. Skotske fiskekuttere har indstillet turene på havet af angst for at fangsten ikke skulle nå til fastlandet i tide.

Også Eurotunnelen selv har måttet af med høje summer til sikkerhedsforanstaltninger. 13 mio. EUR i det første halvår har Eurotunnelen måttet punge ud med, og størstedelen af det beløb kræver de nu af Frankrig og UK.

EU har allerede meldt ud, at de vil støtte Frankrig og UK, og Frankrig har fået tildelt 20 mio. EUR, mens UK allerede har modtaget 27 mio. EUR. Men pt. løser det ikke problemerne ved Calais hurtigt nok.

 

Kilder: www.fta.co.uk, www.rha.uk.net

 

Lignende artikler: Lastbilchaufførnes hviletid tilpasset calais situation