Forfatter: | Kategori: Fragtbørs, Nyheder, Transport |

Nye regler for mindsteløn for international transport i Frankrig

Franske regler om bl.a. mindsteløn for international transport skaber forvirring.

Forveksel endelig ikke Macron med makron, for så får du en særdeles dårlig overraskelse, hvis du kører transport i Frankrig. Fra 1. juli træder nye franske regler i kraft angående mindestløn, dokumentation herom samt påkrævet samarbejde med en fransk agent.

Siden den franske regering kom med de første meldinger herom, har transportbrancherne i hele Europa stillet spørgsmål omkring forståelsen af de nye regler. Er satsen 9,67 EUR som vejgodstransportorganisationen International Road Transport Union siger, og hvad tæller helt præcist med, og hvad tæller ikke med, når man taler om mindsteløn i forhold til de franske regler. Reglerne kræver også at man medbringer dokumenter som bevis på ansættelsesforhold og løn samt der skal være samarbejde med en fransk agent, som kan sende de påkrævede dokumenter til de franske myndigheder ved kontrol. Alle europæiske forbund og organisationer kræver afklaringer fra Frankrig, men det får de næppe før reglerne træder i kraft 1. juli, som er i morgen.

I Danmark er ITD er i fuld gang med at afklare hele problematikken på vegne af deres medlemmer og har bl.a. angivet VIALTIS som en mulig fransk agent, da de er blevet godkendt af de franske myndigheder til at tage sig af det administrative ved kontrol. Men hvordan hele kontrolforløbet kommer til at foregå i realiteten, det får vi sikkert mere at høre om fra i morgen. Og mon ikke også EU har noget, de gerne vil tilføje til denne sag.

Det er i øvrigt anden gang inden, at Frankrig stiller knudrede regler op. Senest var der i maj diskussioner og uenighed angående køre- og hviletidsregler for lastbiler med dobbeltbemanding. Grunden er, at de franske myndigheder fortolker og implementerer den aktuelle EU-forordning anderledes end resten af EU overfor chaufførerne. Men brugere af TimoCom, Europas største transportplatform, berettede, at franskmændene imidlertid fortolker denne EU-forordning anderledes. Sidste nyt i den historie er, at de franske kontrolinstanser i sidste ende er blevet opfordret til at følge de eksisterende EU-regler.

 

Kilde: www.ITD.dk, www.iru.org

 

Lignende artikler: Lastbilchaufførstrejke i Frankrig