Forfatter: | Kategori: Fragtbørs, Logistik og teknik |

Webbutikker er i større grad på udkig efter logistikcentre, men byggebranchen halter lidt efter, hvad angår opførelser af nye centre. Onlinehandlen stiger især pga. stigende afsætning af smartphones og tablets. Tidligere var det næsten kun bøger, som blev bestilt online, i dag er det mere eller mindre alt, som man kan købe over nettet. Hvor er der lagerplads til alt dette?

IMG_2024_450x300

I dag skal alting gå hurtigt, og lageromkostninger skal holdes så lave som muligt, helst lig nul. Det har endda været et tema, om lastbilerne på Tysklands motorveje skulle omstruktureres til rullende lagre, den såkaldte just-in-time produktion, hvor man reducerer lageret og omkostninger i forbindelse med dette. Men faktum er lige nu, at lagercentrene er godt fyldt op, og varerne skal læsses på lastbilerne.

Onlinehandlen boomer gevaldigt. I løbet af 2012 kom omsætningen helt op på 34 milliarder euro, udviklingen peger hen i mod, at der i 2015 omsættes for mere end 42 milliarder euro. I dag har næsten alle adgang til internet, og smartphones gør det nemt og hurtigt at købe ind over nettet. Ingmar Böckmann, ekspert i onlinehandel hos bvh, forklarer situationen: “Flere og flere webbutikker tilbyder spcielle apps til smartphones eller optimerer webbutikken, så den passer til smartphones og tablets.” Med en smartphone kan man hurtigt sammenligne priserne samt kan få det bestilte leveret lige til døren.

Efterspørgslen på alle slags varer er dermed lig med en større efterspørgsel på lagerområder. Og den større efterspørgsel er også lig med stigende lastbilkørsler per udførte bestilling. Det er én lang dominoeffekt per klik og køb. Lagerområderne giver et stort afkast og er billigere end udvidelse af egne bygninger. Men i forhold til kontorbygninger er lagercentre sjældne i storbyer.

I september 2012 lancerede firmaet fra Düsseldorf, TimoCom Soft- und Hardware GmbH, en lagerbørs. Via lagerbørsen tilbydes lagerplads over hele Europa. Leder man efter lagerplads, finder man helt sikkert det passende her. “På denne måde kan vores kunder hurtigt og fleksibelt reagere, hvis det ser ud til, at det bliver knapt med lagerplads”, siger Chief Representative hos Timocom, Marcel Frings. Lagerbørsen er for længst blevet skudt godt i gang og gør arbejdet lettere for mange forretningsdrivende, som leder efter lagerplads.