Forfatter: | Kategori: Nyheder, Transport |

En rumænsk lastbilchauffør var på vej med byggeaffald fra München til Rumænien, da han pludselig forsvandt. Til sidst blev han dog fundet i god behold.

_NIK6809_450x300px

Den 33-årige lastbilchauffør fra Rumænien blev eftersøgt efter at have været forsvundet siden 8. august, hvor han havde haft en transportopgave i Karlruhe i Tyskland. I den bayerske hovedstad var næste opgave transport af byggeaffald som skulle køres til Rumænien. Men om aftenen opdagede en byggeansat rumænerens lastbil som stod pivåben på byggepladsen. Da det blev søndag stod lastbilen stadig på samme sted, og familien og arbejdsgiveren havde stadig ikke heller hørt fra ham om mandagen. Derefter blev politiet tilkaldt og en eftersøgning blev sat i gang. Dog fandt politiet ingen tegn på en forbrydelse.

 

På hellig mission

Mandens forsvindingsnummer var heldigvis heller ikke pga. en forbrydelse. Efter 11 dage blev den 33-årige fundet i Ehrwald i Tyrol. Han var blevet sulten og havde fået sig et måltid mad på en rasteplads, men kunne ikke betale, hvorefter personalet tilkaldte politiet.

Lastbilchaufføreren fortalte politiet, at han havde haft en samtale med Gud og derefter spontant besluttet at gå fra München til Schweiz for at „gøre verdens mægtige opmærksomme på deres synder“. Chefen på rastepladsen reagerede med at undlade at anmelde manden samt gav ham en kop kaffe og en mellemmad. Politiet satte manden fri. Efterfølgende er der ingen oplysninger om, hvor hans pilgrimsfærd har ført ham hen, men når Gud er med ham, kan det vel ikke gå helt galt.

Kilde: www.br.de