Forfatter: | Kategori: Fragtbørs, Transport |

Lønsedler påkrævet i Østrig for udenlandske lastbilchauffører

Østrig har fulgt trop med lande som Frankrig, Tyskland og Italien og pr. 1. januar fastsat strengere regler omkring mindsteløn og grænseoverskridende transport udført af udenlandske transportvirksomheder.

 

Som udenlandsk transportvirksomhed og lastbilchauffør, som udfører vejgodstransport i andre EU-lande, er det med at holde tungen lige i munden og være på forkant med de forskellige landes regler. Tyskland og Frankrig har været forkæmperne mht. Mindsteløn, Italien fulgte i 2016 også trop, selvom situationen her endnu er uafklaret. Østrigerne har nu også oprettet regler for mindsteløn og strengere regler for udenlandske transportvirksomheder, som udfører grænseoverskridende transporter i Østrig.

 

Krav om anmeldelsespligt ved grænseoverskridende transport og cabotageture

Det østrigske bundesministerium for arbejde, sociale anliggender og forbrugerbeskyttelse har stillet en registreringssportal til rådighed, hvor hver eneste grænseoverskridende transporter udført af udenlandske virksomheder skal tilmeldes inden transportens startes. Det er også påkrævet at angive den pågældende lastbilchaufførs grundløn i henhold til, at denne skal betales efter den grundløn, som er gældende for vejgodstransportbranchen i Østrig. Lastbilchaufføreren er derefter forpligtet til at medbringe formularen, når turen går ind over den østrigske grænse, dog ikke når det kun gælder transittransport.

 

Løndokumenter skal med i lastbilen

Der bliver lidt ekstra papirarbejde at skulle tænke på i år, når man kører afsted med varer til Østrig. En arbejdskontrakt med retningslinjer for arbejdsforholdet, dokumentering af arbejdstider, lønsedler skal altsammen medbringes og på tysk! Som i de andre europæiske lande, som har indført regler for mindsteløn og anmeldelsespligt, er det endnu ikke redegjort tydeligt, hvordan de østrigske instanser vil udføre kontrol, hvis overhovedet. Det eneste som allerede nu er sikkert: For transportvirksomheder, som udfører transport i udenfor eget lands grænser indenfor EU, bliver papirarbejdet i den forbindelse ikke mindre.

 

Kilde: verkehrsrundschau.de

 

Lignende artikler:

Cabotage fortolkninger og kampen med EU



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *