Forfatter: | Kategori: Logistik og miljø, Transport |

TimoComs jurist og ekspert i transportskader , Christophe Schott, forklarer hvordan Transportskader kan ske i løbet af et splitsekund. Selv professionelle transportleverandører med mangeårig erfaring kan komme ud for, at noget går i stykker i deres varetægt.

Det kan ske i forbindelse med læsningen, under transporten, eller når varerne losses ved ankomsten. Denne type skader er ganske vist for det meste dækket af forsikringen, men denne bør dog kun benyttes i de tilfælde, hvor skaderne rent faktisk også er forårsaget af transportleverandøren.

I daglig praksis tilskrives beskadigede varer alt for ofte transportleverandøren nærmest per refleks, også selvom denne slet ikke er ansvarlig for det skete. Et eksempel: En lastbil ankommer til modtageren, og da bagdøren eller presenningen åbnes viser det sig, at enkelte eller alle paller er væltet eller gået fra hinanden. I mange tilfælde beder lagerarbejderen på rampen chaufføren om at kvittere for skaderne i fragtbrevet, hvorefter forsikringsselskabet forventes at dække skaderne.

 

Hvem hæfter i skadestilfælde?

Christophe Schott, juridisk rådgiver hos transportplatformen TimoCom: “I den forbindelse glemmer man ofte at kontrollere, om der overhovedet er sket skader på varerne, og om hvorvidt ansvaret for skaderne ikke i virkeligheden skal lægges et andet sted. Hvis pallerne f.eks. ikke er blevet pakket korrekt, eller hvis chaufføren slet ikke har haft lov til at være tilstede ved pakningen og derfor ikke kunne kontrollere pallesikringen efterfølgende, skal ansvaret for skaderne muligvis placeres et andet sted. “Måske er varerne på pallerne slet ikke gået i stykker eller blevet beskadiget – dette aspekt bliver ofte “overset”.

I tvivlstilfælde er det ofte nyttigt at tilkalde en sagkyndig ekspert inden for transport- og godsskader: taksatoren (på engelsk surveyor). Karl A. Selig,

Har været taksator i Tyskland over 30 år, lægger stor vægt på at opretholde absolut neutralitet når han bedømmer skadestilfælde. Han indrømmer dog, at konklusionerne fra hans syns- og skønsrapporter ofte hjælper transportvirksomhederne ud af kniben:

“80 procent af alle transportskader opstår på grund af dårlig planlægning. Hvis man kan slå fast, at chaufføren har gjort alting rigtigt og overholdt alle forskrifter, må skylden nødvendigvis ligge et andet sted.” Karl Selig nævner et eksempel, hvor konklusionen i hans syns- og skønsrapport frifandt transportleverandøren: “Der blev hentet kød i dybfrossen tilstand på tre forskellige læssesteder. Tre dage senere ankom kødet i fordærvet tilstand til kunden. I dette tilfælde kunne vi konstatere, at varen ikke var beskadiget som følge af transporten, f.eks. fordi chaufføren havde indstillet køleaggregatet forkert, men fordi varen var for varm ved læsningen.”

Uanset hvad der er sket, at det vigtigt at tilkalde taksatoren så hurtigt som muligt. Det er altid bedre, hvis taksatoren med det samme kan møde op på læssestedet hvor skaden er fastslået, end hvis han først går i gang med at udfærdige sin syns- og skønsrapport ved hjælp af fotos og vidneudsagn flere dage senere.  I den forbindelse gælder dog visse indskrænkninger, som Christophe Schott fra TimoCom påpeger: “Om taksatoren skal tilkaldes afhænger af størrelsen på den mulige skadeserstatning. Ganske vist har taksatoren pligt til ikke at skrue beløbet uforholdsmæssigt i vejret, den såkaldte tabsbegrænsningspligt. Ikke desto mindre kan det næppe betale sig at engagere en dyr taksator ved bagatelskader.”

Men selv i disse tilfælde har Andreas Selig et tip: “Hvis du er kommet ud for en skade og ikke ønsker at tilkalde en taksator, skal du i det mindste notere det præcise skadesforløb på fragtbrevet eller følgesedlen.  Altså f.eks. hvilken palle eller pakke det drejer sig om, og hvad der helt præcist er gået i stykker. Sørg også for at tage et billede, du må gerne bruge mobilen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *